CePI fortsætter sin blogføljeton med et interview med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslistens integrationsordfører mener, at positiv integration bl.a. skabes ved at sætte fokus på tonen i debatten og på diskrimination på de tekniske uddannelser. Også selvom hun ved, at disse prioriteringer betyder, at hun bliver kaldt ’hallalhippie’ af sine politiske modstandere:

 

Hvad er det vigtigste at sætte fokus på inden for integrationsområdet lige nu?

”Jeg synes, der skal fokus på flere planer, der kan mindske diskrimination af børn og unge. F.eks. er det desværre veldokumenteret, at det er ekstra svært for unge med anden etnisk baggrund end dansk at få en praktikplads på de tekniske uddannelser. Den bedste løsning er selvfølgelig at sørge for, at der er nok praktikpladser til alle. Udover det skal der gribes ind når diskriminationen sker. For man ved ofte godt, hvem som diskriminerer, når de ansætter de unge.”

 

”Derudover skal der fokus på børnenes krav på modersmålsundervisning. Det var fuldstændig tosset, og et udtryk for ren ideologi, at den tidligere regering fjernede den. Man lærer jo bedre dansk, når man kan sit modersmål godt. For når man kender ét sprogs grammatik godt, lærer man også hurtigere et andet. Det er ligesom når man lærer tysk i skolen: jo bedre du er til det danske sprog og den danske grammatik, jo bedre bliver du også til tysk. Desuden er det altså vanvittigt, at vi som samfund ikke kan se det som en ressource, at vi har borgere, som kan flere forskellige sprog.”

 

Hvad vil du allerhelst have gennemført på integrationsområdet i den kommende tid?

”Det er meget vigtigt, at vi hurtigst muligt får sørget for, at det bliver nemmere at få permanent opholdstilladelse. Det er et kæmpe problem, at der er så mange, som lever i konstant usikkerhed. Der er eksempelvis reglen om, at man skal have haft det samme fuldtidsarbejde i 2,5 år. Det gør nydanskere enormt sårbare overfor løn og arbejdsvilkår, da de reelt ikke har noget forhandlingsgrundlag.”

 

Hvis det står til dig, hvad kendetegner så debatten om integration om fire år ved næste folketingsvalg?

”Jeg håber mest af alt, at vi er kommet af med selve mistænkeliggørelsen af flygtninge og indvandrere, som jo i den grad har været ødelæggende for integrationen de sidste 10 år. For at vi kan vende den, skal vi som politikere gå forrest og turde at sige fra overfor den diskriminerende retorik, i stedet for at vælge det ’lette’ – at puste til frygten.”

 

”Jeg ved godt, at specielt højrefløjen ynder at kalde os ’hallalhippier’ når vi siger, at ord betyder noget. Men f.eks. mødte jeg under valgkampen en ung mand, som blev omtalt som en ’3. generationsindvandrer’. Hvornår må han få lov til at blive kaldt dansk? Skal hans børn kaldes for 4. generationsindvandrere? Bare fordi hans bedstemor var fra Pakistan, bliver han jo ikke mindre dansk. Og hvis hans bedstemor i stedet havde været svensk, var han jo aldrig blevet omtalt som 3. genrationsindvandrer. Derfor mener jeg faktisk, at det er helt afgørende for god integration, at vi ikke forskelsbehandler og brugerdiskriminerende ord.”