OM CePI:

CePI er en non-profit organisation,
der ønsker at bidrage positivt
til integrationsprocessen i Danmark

RÅDGIVNING:

CePI tilbyder faglig, kompetent,
juridisk rådgivning til primært
danskere af anden etnisk herkomst

DEBAT:

CePI ønsker at være en stemme
i debatten. Vi ønsker at tilbyde
CePI’s syn på integration

Hvad rådgiver vi om?

CePI tilbyder faglig og kompetent rådgivning til indvandrere og efterkommere ved at rådgive om blandt andet arbejds- og opholdstilladelser, visumansøgninger, asyl, familiesammenføringer og meget andet. Nedenfor kan man læse lidt nærmere om nogle af de områder, CePI rådgiver om - men for god ordens skyld skal det siges, at CePI tager imod alle henvendelser.

 

Familiesammenføring

De danske regler omkring familiesammenføring er meget komplicerede og bliver ofte ændret, så det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gøre og hvilke krav, der stilles til ægtefællen eller barnet i udlandet og familiemedlemmet i Danmark.

I CePI kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvilke rettigheder du har efter de danske og de europæiske regler, og hvilke muligheder du har for at opnå familiesammenføring.

 

Visum

Det er en kompliceret proces at opnå visum til Danmark fra visse lande i verden. Med de nye EU regler der trådte i kraft den 5. april 2010 bliver der stillet flere formelle krav til en visumansøgning f.eks. hvor ansøgningen skal indgives og hvilke krav der stilles til den besøgendes rejseforsikring, og det kan være meget svært, at gennemskue disse.

I CePI kan vi hjælpe dig med at indhente og udfylde alle de nødvendige papirer og få dem sendt til de rigtige myndigheder.

 

Opholdstilladelse

Der er flere forskellige måder at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på. Der stilles forskellige krav til forskellige personer. Med den nye udlændingelov, er der indført et pointsystem for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

I CePI kan vi hjælpe dig med at finde ud, hvilke krav der stilles til dig og hvordan du opfylder disse.